d. 01.12.11 1. december hygge hos bisserne

I dag har vi for alvor sat gang i julen. Lige fra morgenstunden af var vi i jule humør. Vi skulle først op at hente Anton, vores nye husnisse/abe, oppe på loftet. Han lå lige så fint og hyggede sig i sengen, sammen med Tiske og Taske. Alle fik lov til at gå op ad trappen at kigge. På skift får børnene Anton med hjem samt en bog, hvor de kan skrive hvad Anton har oplevet :) Vi trækker også på skift fra vores pakkekalender, og læser højt af ”Julekammeraterne”. Om torsdagen laver vi nissegymnastik, hvor vi danser, hopper og synger julesange. 
Efter samling lavede vi juleværksted, hvor der blev klippet, klistret og malet, med julemusik i baggrunden. Lidt hemmeligheder blev det også til :)  
Til frokost fik vi lækker risengrød, som duksene havde været med til at lave, mmh.

Glædelig jul!

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.