forældrepjece

Bøllens forældrepjece

 

1. Indledning

Bøllen åbnede 1. august 2003 og er beliggende i Randbøl. Bøllen er normeret til 20 vuggestuebørn og 28 børnehavebørn. Institutionen er opdelt i tre huse. vuggestuen i det ene rækkehus. Børnehavebørnene i ”fælleshuset”, hvor køkkenet også ligger. førskolebørnene er i det andet rækkehus. Institutionen har to legepladser, en stor og en lille, som er beregnet til vuggestuebørnene. Institutionen ligger op til skoven, som vi flittigt benytter.

2. Læreplaner

 

I henhold til socialministeriets bekendtgørelse af 2004.

 

Børn skal i daginstitutioner have et børnemiljø, der fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Med læreplanen er der kommet en anerkendelse af, at børns udvikling fra de 0-6 år har stor værdi for deres videre udvikling i fremtiden.

Læreplanerne er et pædagogisk redskab til at komme rundt om det enkelte barns kompetencer. Læreplanerne er samtidig med til at sikre det enkelte barns udvikling og udfoldelsesmuligheder og udvikling.

Personalet evaluerer barnet og stuens indsats én gang årligt i forhold til barnets udvikling. Evalueringen kan bruges til at gøre personalet mere bevidst om den pædagogiske praksis. Læreplanerne bruges også til den årlige forældresamtale.

Fra bekendtgørelsen om læreplaner har vi fokus på følgende temaer:

-          Sproglig kompetence

-          Sociale kompetencer

-          Barnets alsidige personlige udvikling

-          Krop og bevægelse

-          Kulturelle udtryksformer og værdier

-          Naturen og naturfænomener

 

Se på vores hjemmeside hvordan vi arbejder med læreplanen i Bøllen.

 

3. Det pædagogiske arbejde

 

3.1 Vores pædagogiske målsætning

Vi prioriterer omsorgen for det enkelte barn højt. Vi har opmærksomhed på det enkelte barns individuelle udvikling og specielle behov.

Vores mål er at skabe et miljø, hvor ansvar, tillid, tryghed og tæt kontakt mellem børn, forældre og ansatte er i fokus.

Som pædagoger er vores opgave at være opmærksomme, nærværende, anerkendende og lydhøre for at kunne træffe bevidste valg og handlinger, som sikrer at det enkelte barn udvikler sig optimalt.

3.2 Temadage/projekter

Flere gange i løbet af året, har vi fælles temadage i Bøllen. Det kan f.eks. være hvor vi laver fuglemad, græskarhoveder til Halloween, juledekora- tioner, påskepynt og filtning af uld.

Derudover laver vi i løbet af året flere planlagte projekter enten vuggestue- børn el. børnehave/førskole børn for sig el. sammen alle sammen. Vi har bl.a. arbejdet med farver, sanser, indianere, halloween, jul, påske og bondegård- en.

Formålet med disse temadage og projekter er, at vi er sammen med børn- ene  kan fordybe os i et emne, og at vi har mere tid til at arbejde med de ting der måtte dukke op undervejs, når man fordyber sig i et emne.

3.3 Pædagogiske møder

I de pædagogiske møder deltager alle pædagoger i huset, som afholdes hver anden måned el. efter behov i arbejdstiden.

De pædagogiske møder skal bruges til, at vi i personalegruppen kan drøfte problematikker og give hinanden feedback i forhold til de børn, hvis udvikling vi er bekymret for.

3.4 Børn med særlige behov

Når vi oplever at et barn har brug for en særlig indsats indkalder vi forældrene til et møde. Vi fremlægger vores bekymring og aftaler i fællesskab et videre forløb.

3.5 Mobbepolitik

Hvad er mobning?

 

Mobning er, når en person gentagne gange over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer. Når personen bliver udsat for negative handlinger, har problemer med at forsvare sig og er ofte hjælpeløs overfor den eller dem der plager.

Der er forskel på at drille og mobbe. Når et barn driller et andet barn er det oftest ment for sjovt. Drilleri er kortvarig og det er en måde at få kontakt på. Drengene driller pigerne og omvendt. Mobning er ondskabsfuldt og ikke for sjovt. Det kan foregå over længere tid og meningen er at såre og skubbe personen ud af gruppen.

For at hindre mobning i Bøllen skal vi som personale være synlige overfor børnene og gøre en aktiv indsats for at hindre mobning i Bøllen. Det er vigtigt, at vi som personale hellere blander os en gang for meget end en gang for lidt. Det signal vi udsender ved at handle, er afgørende for om mobning får gunstige betingelser for at udvikle sig eller blive stoppet.

Hvad gør vi i praksis i Bøllen:

-          God trivsel giver glade børn og kan minimere mobning

-          Der er fokus på det enkelte barns trivsel og sociale udvikling. Styrke børnenes positive egenskaber og give dem et godt selvværd

-          De ældste børn i børnehaven fordyber sig i trin for trin, som er med til at forebygge mobning

-          Børnene giver hinanden massage

-          Den gode stol (børnehavebørnene), hvor børnene skal sige noget positivt til hinanden

-          At de voksne er gode rollemodeller. Vi taler pænt til hinanden, siger positive ting til hinanden og lærer børnene at være høflige.

-          At alle børn har mindst en ven

4. Eksternt samarbejde

 

I henhold til Socialministeriets bekendtgørelse om ”lov om social service”, har alle der beskæftiger sig med børn og børnefamilier ret til at modtage konsultativ hjælp fra det offentlige. Vi har ligeledes, som privat institution ret til at få råd og vejledning, samt hjælp til at afhjælpe evt. problemer el. til forebyggelses af problemer med institutionens børn.

Vi samarbejder med derfor med kommunens tilknyttede psykologer, talepædagoger, fysioterapeuter, pædagogiske konsulenter og Det special- pædagogiske Hus.

Fire gange om året har vi mulighed for konsultativ bistand i vores område. Her har vi mulighed for at fremlægge evt. problemstillinger og her er tilknyttet vores områdes talepædagog og psykolog.

Vi har også tilsynsmøder med kommunens pædagogiske konsulent, som kommer for at sikre sig, at vi lever op til den aftale vi har indgået med kommunen, samt lovgivningen.

 

5. Samarbejdet i Bøllen

5.1 Ergonomi

I Bøllen prøver vi at have fokus på ergonomi. Det kan for eks. være modtagelse af børn. Vi vil meget gerne tage imod jeres barn, men vi vil prøve at modtage barnet, mens vi sidder ned, så vi ikke får overrakt et barn stående.

Andre eksempler på at mindske vores løft er, at vi benytter stiger og trapper ved pusleborde og barnevogne.

5.2 Rygepolitik

Bøllen er en røgfri institution og der må ikke ryges på matriklen.

5.3 Alkoholpolitik

Både personale og forældre drikker ikke alkohol ved arrangementer, hvor der er børn tilstede.

5.4 Hygiejne

Vi forsøger at have en god hygiejne og derved mindste risikoen for sygdom blandt børn og voksne. For at dette kan lykkedes betyder det også, at i skal hjælpe til.

I vasker hænder med jeres barn inden i kommer ind på stuen om morgenen.

Det er vigtigt, at alle børn har vasket hænder inden spisning og efter toiletbesøg, ture eller leg på legepladsen.

Når man har tørret næse på et barn, er det vigtigt at den voksne vasker eller afspritter sine hænder.

Når man har skiftet bleer, skal bord og hænder afsprittes/vaskes. Når man skifter ”lortebleer”, skal der bruges gummihandsker og bagefter skal bord og hænder afsprittes/vaskes. Bleen, papir, vaskeklude, gummihandske kommes i en skraldespand, hvor der bindes knude på.

Når der begynder at komme regn og sjap, skal i forældre stille skoene/støvler v. indgangen el. evt. iføre sig de blå plasticfutter. Det er vigtigt, at i respekterer dette, idet meget at børnenes leg foregår på gulvet. Indeområdet vil være markeret med en gul streg.

5.5 Ledelse

Bøllen har en leder og en souschef som udgør ledelsen. Ledelsen fungerer som et team, hvor leder og souschef supplerer hinanden og kan overtage hinandens opgaver.

5.6 Studerende

Vi har i perioder studerende fra pædagogseminariet.

Vi har også haft skolepraktikanter fra de lokale skoler.

6. Praktiske oplysninger til forældrene

 

6.1 Start og indkøring

At starte  i daginstitution er en stor omvæltning for både barnet og forældre. Nogle forældre har prøvet det før, mens det for andre er første gang.

Ca. 14 dage før barnet skal starte i Bøllen vil vi meget gerne invitere på besøg. Under dette besøg vil få at vide hvilken stue barnet skal gå på, møde stuepersonalet, få oplysninger om Bøllen og husets rytme. Vi vil også gerne have oplysninger om barnets vaner, behov og rytmer for bedre at kunne tilrettelægge indkøringsforløbet.

Ca. 3 måneder efter at barnet er startet vil vi afholde en ”indkøringssam- tale”. Her vil vi snakke om forældrenes og vores oplevelse af starten i Bøllen samt forældrenes forventninger til fremtiden.

6.2 Aflevering og hente

Husk at sige goddag og farvel til en voksen, når i afleverer og henter jeres barn.

Vis hensyn, kør forsigtigt, parker hensigtsmæssigt og sluk motoren. Husk at lukke lågerne efter jer.

6.3 Syge børn og medicin

Bliver jeres barn sygt, ringer vi til jer og beder jer om at hente jeres barn.

Barnet må ikke opholde sig i institutionen, såfremt det smitter andre eller hvis barnets almentilstand er så dårlig, at det ikke kan deltage i aktiviteter.

Ved børnesygdom sætter vi information op på stuerne.

Vi giver ikke medicin – undtagen hvis det er livsvigtig medicin ved kroniske sygdomme.

6.4 Lus

Hvis barnet har lus skal det blive hjemme indtil det har fået en behandling, der gør at der ikke er flere levende lus tilbage. Barnet må ikke være i institutionen med levende lus.

6.5 Fravær

Giv os besked inden kl. 9.00, hvis barnet holder fri el. er sygt. Hvis barnets afleveres efter kl. 9.00, skal der ligeledes gives besked.

6.6 Tøj

Barnets kasser skal efter årstid indeholde:

-          ekstra undertøj

-          ekstra strømper

-          ekstra bukser

-          ekstra bluser

-          udetøj – overtrækstøj/flyverdragt/regntøj

-          hue/vanter/solhat/kasket

-          fodtøj til ude og inde

-          evt. bleer (børnehavebørn)

-          sovetøj (vuggestuebørn)

-          sut el. lign. (vuggestuebørn)

Husk at skrive navn i alt tøj og fodtøj!

 

Af hensyn til rengøring skal kassen i garderoben tages med hjem i weekender og ferier. I børnehaven tages ligeledes drikkedunken med hjem og rengøres.

6.7 Solcreme

Barnet skal have solcreme på hjemmefra. Personalet smører børnene ind igen efter middag/middagsluren. Vi sørger for solcreme, men ønskes en særlig creme skal den medbringes.

6.8 Hjemmeside

På institutionens hjemmeside www.boellen.dk findes flere oplysninger. Her kan man bl.a. se vedtægter, virksomhedsplan, personalet, priser, læreplan, forældrebestyrelser og dokumentation (billeder).

6.9. Udmeldelse

Ved udmelding af børn pga. skolestart er der et skriftlig varsel på 1 hel kalendermåned.

Ved udmelding af børn pga. andre årsager er der et skriftligt varsel på tre kalendermåneder.

Alle udmeldelser skal ske inden den sidste i måneden.

7. Køkkenet

 

Bøllen har madordning for både vuggestuebørn og børnehavebørn. Madordningen indebærer at børnene får mad tre gange i løbet af dagen.

Maden består af:

Formiddagsmad med brød/rugbrød og frugt/grønt

Frokost bestående af varmt mad el. rugbrød

Eftermiddagsmad bestående af brød

Der er mulighed for at spise morgenmad i Bøllen for de børn der møder før kl. 8.00. Morgenmaden består i børnehaven af cornflakes og havregryn. I vuggestuen er der ligeledes mulighed for havregrød. Vi forventer, at de børn der kommer efter kl. 8.00 har spist morgenmad hjemmefra.

På stuernes opslagstavle vil hænge ugens madplan.

 

8. Traditioner

 

Vi mener at traditioner er hyggelige og gode, og derfor har vi en række traditioner. Det gælder for eks. høstfest (september) og julefest (december), hvor vi spiser, leger og fester sammen alle sammen.

Desuden holder vi fastelavn, påske, Skt. Hans, bedsteforældredag, vinter-/sommer OL og julehygge sammen med børnene. I forbindelse med de forskellige traditioner laver vi temadage/projekter i ugen op til festen. Disse aktiviteter laves på tværs i hele huset.

8.1 Børnefødselsdage

Når børnene har fødselsdage vil det blive fejret. Vi synger fødselsdagssange sammen med de andre børn og voksne på stuen. Forældrene er velkommen til at blive i institutionen i forbindelse med fødselsdage.

Vuggestuen

 

Hvis man vælger at holde barnets fødselsdag hjemme inviterer man hele barnets stue med hjem. I vuggestuen har vi i perioder mange små børn og det kan derfor være svært at komme frem og tilbage. Hvis man vælger at holde barnets fødselsdag i institutionen foregår det om formiddagen kl. 9. Det er det tidspunkt alle børnene er vågne og der er mest personale.

Børnehaven

 

Der er mulighed for at holde fødselsdag i børnehaven, men børnehaven vil også meget gerne komme på besøg i hjemmet hos barnet, dette kræver dog at det er i gå-/busafstand. Hvis man vælger at holde barnets fødselsdag hjemme inviterer man hele barnets stue hjem el. Bølle-/Banditgruppen. Afholdelse af fødselsdagen foregår efter aftale med personalet i børnehaven.

 

9. Dagens forløb

 

Kl. 6.30 åbnes der i børnehaven og de vuggestuebørn der er inden kl. 7 afleveres i børnehaven – kl. 7 åbner vuggestuen. Kl. 6.30 – 8.00 er der morgenmad.

Kl. 16.45 lukker Bøllen og alle skal være ude af døren. Fredag lukkes dog kl. 16.00.

 

9.1 Vuggestuen

Bøllespirerne og Bøllefrøene er sammen på en af stuerne (vi skiftes til at åbne på stuerne) indtil kl. 8.00, hvorefter vi deler os.

Kl. 8.45 spiser vi frugt og rugbrød, som vi selv tilbereder, evt. sammen med nogle af børnene.

Kl. 9.00 – 9.30 holder vi samling, hvor vi laver eks. laver morgengymna- stik, synger, laver rim og remser, sanglege, danser og snakker om, hvad vi skal lave den pågældende dag.

Kl. 9.30 – 11.00 er der forskellige aktiviteter ude og inde. Aktiviteterne kan være planlagte el. spontane og ofte på tværs af de to vuggestuegrup- per. Om tirsdagen er vi i hallen i Vandel med de største af børnene.

 Ofte går vi en tur i skoven, hvor vi besøger ”Troldepus”, finder dyr i skov- bunden, kravler på skrænter og samler forskellige naturmaterialer. Vi leger også på ofte på vores store el. lille legeplads, hvor børnene gynger, tumler, leger i sandkassen og på små motorikbaner.

Kl. 11.00 spiser vi frokost, som oftest består af varm mad.

Kl. 12.00 putter vi børnene, som efter alder sover ude el. inde.

Når børnene står op spiser vi eftermiddagsmad, og alt efter vejret går vi på legepladsen om eftermiddagen sammen med børnehaven. Her hjælper vi hinanden med at passe børnene inden Bøllen lukker.

Ca. hver 6. uge har vi forældrekaffe. Det foregår i forbindelse med afhentning af børn og der vil være kaffe/te og evt. boller/kage. I forældre er meget velkommen til at medbringe boller el. kage og vi har også en forventning om, at i hjælper med at rydde op inden i går hjem.

I juni måned har vi bedsteforældredag. Børnene inviterer deres bedstefor- ældre i vuggestue, hvor vi er udenfor og drikker kaffe/te, spiser boller, hygger, synger, danser og leger på vores vuggestuelegeplads.

9.2 Dagligdagen i børnehaven
Kl. ca. 08.50 rydder både børn og voksne hele børnehaven op for legetøj, spil og hvad der ellers er blevet taget ud om morgenen.

Herefter holder vi samling. Samlingen kan både være motorisk med musik og bevægelse. Til samling synger vi også meget og laver forskellige små lege, som indirekte er baseret på indlæring af f.eks. sanserne, det at huske osv.. Ofte deler vi børnene op i 2 grupper f.eks. banditterne og bøllerne. På den måde er der mulighed for tilpasse samlingen efter det niveau den enkelte gruppe er på.
Kl. ca. 09.15 holder vi samling og spiser formiddagsmad

Kl. ca. 10.00 starter dagens formiddagsaktivitet.

Kl. 11.30 spiser vi frokost

Kl. 14.00 er der eftermiddagsmad.

Vi har ofte en eftermiddagsaktivitet, som er frivillig med tilbydes for alle. 

Om Mandagen går hele børnehaven som regel en god tur i skoven.
Om tirsdagen tager vi i hallen i Vandel. I hallen starter vi med at varme op med børnene f.eks. med en leg eller øvelser til musik. Herefter laver vi ofte en forhindringsbane, som udfordrer børnenes balance, mod og bevægelsesmønstrer.
Onsdag og torsdag er som regel kreative dage, hvor vi f.eks. klippe/klistre, maler, leger med perler og lign., f.eks. være at se en film på en regnvejrsdag, bage, lave bål eller lignende.

Én gang i måneden holder vi fælles samling med vuggestuen. Her samles alle børnene i bøllen i børnehaven, og personalet skriftes til at afholde samlingen.  

Én gang i måneden har vi ”mad dag” hvor børnene er med til at skære grønsager ud osv.. Herefter laver vi bål.  
Fredagene ser ofte meget forskellige ud. Denne dag er en ”hygge dag”, og vi planlægger for det meste på selve dagen hvad, der skal ske. Det kunne

eks. være at se en film på en regnvejrsdag, bage, lave bål eller lignende.

Der hænger en kalender i garderoben med en oversigt over aktiviteter i børnehaven.

10. Forældresamarbejde

 

Det er vigtigt med den daglige kontakt mellem forældre og personale. I det daglige kan forældre og personale henvende sig til hinanden ved aflevering og afhentning.

I samarbejdet er det vigtigt, at der er åbenhed og dialog. Det er vigtigt, at sige tingene når der opstår en situation, hvor man føler, at der skal siges noget.

Der skal altid være tid til information. Der kan dog være situationer, hvor vi har travlt og derfor må prioritere børnene. Det kan betyde, at vi må udskyde en længere snak til næste dag.

 

10.1 Forældresamtaler

Der er 2 forskellige former for forældresamtaler. Den første forældresamtaler finder sted når barnet har gået i institutionen i tre måneder. I denne samtale evalueres indkøringen og der snakkes om, hvordan barnet trives i institutionen og forældrenens forventninger til fremtiden. Denne samtale kalder vi for ”indkøringssamtalen” og der er afsat 20 min.

Så er der den årlige samtale (afholdes nov./dec.), hvor personalet beskriver barnets forskellige kompetencer. Vi anvender et samtaleskema, som sikrer, at vi kommer omkring alle kompetencerne, der er beskrevet i læreplanen. Til denne samtale er der afsat 25 min.

Der er lukket for kommentarer.