Pr. 1. september 2011 har vi lavet Bøllen om fra en børnehave og 2 vuggestuer til en vuggestuegruppe, en mellemgruppe og en førskolegruppe.
Ny struktur betyder forandringer og nye arbejdsprocesser. Det betyder også, at det kan tage tid at få tingene til at fungere – men vi tror på, at det gavner alle børn og voksne i Bøllen. Ligeledes håber vi at forældrene oplever, at de basale behov for tryghed, udvikling og oplevelser bliver tilgodeset i Bøllen.
Da Bøllen er en skov- og idrætsinstitution vil alle tre grupper have fokus på skov og idrætspædagogik.
Vi vil evaluere Bøllens nye struktur første gang i februar 2012 og igen til juni 2012.
VUGGESTUEN
I vuggestuen i Bøllen vil der være 12-14 børn.
De helt små vuggestuebørn har behov for regelmæssighed, rutiner og kropsligt nærvær. En af de største udfordringer ligger i at lære en hel ny institutionskultur.
Vi synger, vi læser små historier, vi går/kører (i klapvogn) i Randbøl, vi laver morgengymnastik, tager på bondegårsdsbesøg, vi leger med vand, vi præsenterer børnene for forskellige slags materialer, vi er på legepladsen mm.
Udover dette bliver børnene i det små fortrolige med ”regler” i vuggestuen (lærer at sige til og fra, mig og de andre), de bliver udfordret på forskellige måder, de sidder selv, de spiser selv, kravler selv op og de udforsker selv deres egen lille ny verden på stuen eller på legepladsen.
De lidt større vuggestuebørn har behov for at lære fælles ”spilleregler”. De skal lære forskel på dit og mit og de skal lære at dele med andre samt vente til det bliver deres tur.
Vi synger, vi læser lidt længere historier, vi laver morgengymnastik, har haldag i børnehaven, vi går lidt længere ture, vi har vandlege, vi præsenterer børnene for forskellige slags materialer, vi arbejder med begrebsforståelse, vi laver billedlotteri, ligger puslespil, vi udforsker legepladsen (den store) og omgivelserne, børnene udvikler venskaber og der bliver stillet pædagogiske krav i dagligdagen, såsom at tage tøj af og på, oprydning mm.
I mange af vores aktiviteter vil vi dele børnene op i to mindre grupper. Ved at vi deler gruppen op i to, som oftets vil være aldersbestemt. Ved at dele børnene op i mindre grupper opnår vi mere ro og tryghed, som giver bedre mulighed for fordybelse og nærvær for både børn og voksne.
I den daglige leg og i alle sociale sammenhænge, hvad enten det er spontane eller planlagte aktiviteter lærer barnet hele tiden. Vi oplever også, at børnene bliver bedre til at udføre en aktivitet jo flere gange barnet har gentaget aktiviteten/øvelsen – eks. morgengymnastik.
MELLEMGRUPPEN
Mellemgruppen i børnehaven vil bestå af ca. 21-25 børn i alderen ca. 2,5-4,5 år.
I mange af vores aktiviteter vil vi aldersopdele børnene i 2 grupper, herved både børn og voksne få et større overblik over, hvem de er sammen med og hvad de skal.
I denne aldersgruppe er det specielt vigtigt, at børnene er i små grupper, da de udviklingsmæssigt har svært ved at koncentrere sig i større grupper.
Det vil være muligt at lave fælles aktiviteter med begge grupper og sammen med vuggestue/førskolegruppen. Det kan f.eks. være temadage, projekter og ture).
I alle vores aktiviteter vil børnene vil blive udfordret og ”forstyrret” på deres niveau. Vi vil også gøre plads til de ”vilde” lege både ude og inde, så det ikke kun er udendørs, der kan løbes ”krudt” af. Vores samlinger vil også bære præg af idræt, da det vil veksle mellem bevægelse og stillesiddende oplæg.
Dagligdagen vil til en vis grad være forudsigelig med faste rutiner ved bl.a. samling, ture og når vi spiser. Det skaber tryghed og ro for børnene, når der er forudsigelig og genkendelighed i deres hverdag. Der skal selvfølgelig også være plads til det spontane.
Hvad skal de lære i mellemgruppen:
- modtage kollektive beskeder
- blive mere selvhjulpne
- at kunne koncentrere sig lidt længere tid af gangen
- videreudvikle det sociale og forberedes til større grupper
- have alderssvarende udfordringer (sprogligt, socialt og motorisk)
FØRSKOLEGRUPPEN
Ca. det sidste år i børnehaven vil børnene være i førskolegruppen. Førskolegruppen vil bestå af ca. 12-13 børn.
Skoleparathed handler om at vi skal gøre barnet så selvstændig og robust som muligt. Barnet skal være selvhjulpen og det er derfor vigtigt at vi får fyldt barnets rygsæk med masser af ressourcer og kompetencer.
Vi vil også planlægge lege og aktiviteter med fokus på det kognitive, lege og aktiviteter med fokus på det psykiske og til sidst, men ikke mindst lege og aktiviteter med fokus på det fysiske.
Disse 4 fokuspunkter vil derfor præge dagligdagen:
Sociale færdigheder:
Sociale færdigheder er mange ting. Børnene skal kunne klare sig selv uden deres forældre, lære de sociale spilleregler i omgang med mange børn. Barnet skal lære at begå sig i grupper, behandle de andre børn, som de selv ønsker at blive behandlet. De skal kunne sætte sig ind i andres børns følelser og behov og kunne udtrykke signe egne. Håndtere ting der ikke lige er som det plejer (frustrationer). Turde stå frem i gruppen, tage ordet og fortælle sin historie.
Kunne etablere og vedligeholde venskaber. Tage initiativ til at lege og at sige til og fra overfor andre på en god måde.
Det er vigtigt, at børnene lære nogle sociale færdigheder, derfor arbejder vi med TRIN FOR TRIN som er et arbejdsredskab som bruges i forbindelse med skoleparathed.
Læring og dannelse:
Børnene deltager aktivt i forskellige temaer, projekter, tilbagevendende aktiviteter og fordybelser og oplever her læring. Udgangspunkter kan være mange – personalets, børnenes eller forældrenes interesser og kompetencer. Det kan være børnenes spørgsmål eller forældres forskellige arbejde.
Dannelse:
Er at lære de normer og værdier der gælder det er også at danne sig egen personlighed.
Skoleparathed:
Vi skal have alderssvarende forventninger til storebørnene. De skal kunne lytte til en historie, kunne koncentrere sig når der foregår andre ting omkring dem, selv sørge for noget at drikke, kunne skrive deres eget navn, modtage en kollektiv besked, tælle til ti, have kendskab til bogstaver og kunne klippe med en saks.
En af vores visioner er, at børnenes viden skal udfordres og stimuleres i et læringsmiljø. Det kan eks. Være gennem et projekt som handler om børn i andre lande.