Uddannelsesplan for studerende

Uddannelsesplan for studerende

 

Hvem er vi:

Se vores hjemmeside

 

Hos os får du:

-        Vejledningstimer med din praktikvejleder 1 time ugentlig

-        Mulighed for at afprøve evner, projekter, ideer indenfor etiske, moralske og økonomiske rammer 

-        Mulighed for at sætte et personligt præg på en institution i udvikling

-        Mulighed for at deltage i møder med institutionens samarbejdspartnere

-        Indsigt i det administrative arbejde

-        Mulighed for masse af udeliv og ture i naturen

-        Mulighed for at dokumentere vores pædagogiske hverdag til forældrene gennem billeddokumentation og vores logbog

 

Hvad kan den studerende forvente af os:

-        Vi har valgt at have studerende fordi vi synes, at det er vigtigt at være en del af pædagoguddannelsen

-        Vi ser studerende som inspirationskilde og kritiker til det vi står for og udfører i praksis

-        Vi er ansvarlige for en udviklende praktik, hvor vi giver faglig viden og erfaring fra os

-        Vi giver konstruktiv kritik

-        Vi giver plads til at begå fejl. Det er vigtigt, at handle og dermed lære af sine evt. fejl og erfaringer

-        Vi fastlægger vejledningstimer hver uge

-        Vi er lyttende og indstillet på at være i dialog omkring alt, hvad der har med det faglige at gøre

-        Mulighed for indsigt i det tværprofessionelle samarbejde

-        Vi er et personaleteam i konstant udvikling, som giver den studerende indblik i et personalesamarbejde på godt og ondt

-        På en af de første dage i praktikken holder den studerende og vejlederen et møde, hvor der drøftes: den studerendes forventninger til praktikstedet, vejlederens rolle i forløbet og den studerende sættes ind i husets regler og ånd

 

Forventninger:

 

At den studerende:

-        Tilegner sig kendskab til de 0-6 års udvikling

-        Opnår kontakt til alle børn i gruppen

-        Er nysgerrig, åben, imødekommende, undrende og afprøvende

-        Er en loyal og fleksibel kollega

-        Tilegner sig teoretisk og relevant viden indenfor området

-        Løbende holder personalegruppen orienteret om projekter og forløb

-        Deltager aktivt i udvalgsarbejdet

-        Efterlade spor og gøre en forskel

 

Krav:

 

At den studerende:

-        Arbejder under institutionens målsætning

-        Indgår i forældresamarbejdet

-        Overholder sin tavshedspligt

-        Er aktiv, ansvarlig og engageret

-        Indgår i samarbejde med personalet, både i gruppen og i resten af huset

-        Have interesse for natur og idræt

-        Sætter sig ind i vores pædagogiske tanker og mål. Ikke for nødvendigvis at blive enige med os, men for at reflektere og vurdere og dermed have et bedre grundlag til at vælge og udvikle egne holdninger til at være pædagog

-        Kan tage egne beslutninger, planlægge og organisere sin dagligdag og egne projekter med udgangspunkt i børnenes ønsker og behov

-        Deltager i institutionens dagligdag på lige fod med resten af personalet, bl.a. personalemøde, stuemøde, forældremøde og kursus og personaleweekend

-        Har empati og respekt overfor alle børn og forældre

-        Opsøge relevant litteratur

-        Besidde situationsfornemmelse

 

 

Vejledningstimer:

Vejledning giver vi på mange måder, både mens vi er i det direkte arbejde, ved stuemøder og vejledningstimer. Vi har ikke opstillet nogle min./max. timer, men vi tilstræber, at vejledningstimerne gives ugentlig á 1 time 

 

Vi forventer:

-        At den studerende laver en dagsorden til hver vejledningstime og skriver referater heraf

 

Faseopdeling:

Vi har valgt at dele den lønnede praktik op i 3 faser:

1 – 1. og 2. måned

2 – 3. og 4. måned

3 – 5. og 6. måned

 

I de forskellige faser vil de studerende udvikle viden, indsigt og færdigheder i forhold til institutionen og sig selv. Faserne kan selvfølgelig afvige til fra studerende til studerende.

 

Fase 1:

Den studerende lærer rutinerne, børnene, forældrene, personale- gruppen og huset at kende. Være observerende og spørgende.

 

Fase 2:

Den studerende har nu indsigt i børnegruppen, og kan nu begynde at planlægge, udføre pædagogiske forløb og reflektere.

 

Fase 3:

Det forventes, at den studerende har kendskab til rutiner, pædagogik og de praktiske gøremål, og kan arbejde selvstændigt udfra det. De pædagogiske forløb afsluttes og evalueres.

Der er lukket for kommentarer.