Vi vil gerne sikre forældrene god indflydelse via gensidig respekt, god information og dialog.
Vi informerer via vores nyhedsbreve og hjemmesiden og via den valgte bestyrelse, men allervigtigst den daglige kontakt. Forældrene inddrages via bestyrelsen i tilrettelæggelse af Bøllens indhold og udvikling. Vi er meget afhængig af en positiv forældreindsats og opbakning.
Der afholdes 3 arbejdsweekender årligt, og det er obligatorisk at deltage i en arbejdweekend om året. Her bliver der etableret mange venskaber og netværk, så det er ikke rent arbejde, men også en god måde at være sammen på.
Hver dag skrives i Log bogen i gaderoben i vuggestuerne og på hjemmesiden, så forældre kan læse hvad der er lavet i løbet af dagen.
Vi mener, at familien er det centrale i barnets liv og, at hovedansvaret for barnets trivsels og udvikling ligger her.